Indledning

Hvis man samler alle atombomber, brintbomber og andet sprængfarligt, der findes på jorden, og sprængte det hele i luften på én gang, ville der blive frigivet omkring 100 Exa Joule(Exa=10¹⁸). Hvert sekund modtager vi til sammenligning 10⁴⁰ Joule fra solen gennem dens stråler. Energimængden, der udsendes fra solen pr. sekund, er altså enorm, så hvis vi kunne lære at udnytte den ordentligt, ville vores energiproblemer være løst.

Efter oliekrisen i 1974 opstod der interesse for solfangeren, da man begyndte at tænke i nye baner for at skaffe billig energi. Man fandt fram til at kunne udnytte atomkraft, hvilket der kom mange protester imod. Der blev mere skub i vindmølleudviklingen, og solfangeren begyndte at blive bedre udnyttet. I dag er man stadig i gang med at videreudvikle solfangeren, så den bliver mere effektiv. Men hvordan virker en solfanger egentlig?

Solfangeren

Placering af Solfanger

Alle gamle spejdere ved, at nord altid er den retning, hvor der gror mos på træerne, altså der hvor der kommer mindst sollys. Det er altså ikke helt lige meget, hvor man placerer sin solfanger. Hvis man bor på den nordlige halvkugle af Jorden, er den optimale retning at placere sin solfanger mod syd.
Det gør dog ikke så meget, hvis solfangeren er drejet 30 grader til en side, tabet bliver kun op til 4% af det optimale.
Vender solfangeren derimod mellem 30-45 grader fra syd, er tabet op til 10%.
En afvigelse på 90 grader vil betyde, at kun 73% af det optimale vil blive optaget. Det er heller ikke lige meget, hvilken hælningsvinkel solfangeren har mod solen.
Den optimale vinkel er ikke så nem at fastslå. Den afhænger af, om man vil bruge solfangeren til opvarmning af brugsvand eller til opvarmning af et hus.
Hvis man kun ønsker at bruge solfangeren til opvarmning af brugsvand, ligger den optimale vinkel mellem 45-60 grader fra vandret (i Danmark). Dette skyldes, at Danmark ligger mellem den 55 og 60. nordlige breddegrad, og solen står derfor flest timer vinkelret på solfangeren om året, hvis vinklen er mellem 45-60 grader, og der kommer derved flest solstråler pr/cm².

Økonomi

Hvis man planlægger at anskaffe sig en solfanger, er der mange overvejelser, der kommer til at spille ind.
Først og fremmest skal man finde ud af, om ens hus er arkitektonisk rigtigt placeret, altså om det overhovedet kan betale sig rent energimæssigt. Desuden er det dyrt at anskaffe sig et solfangeranlæg, selvom pengene med årene vil blive tjent hjem (hvis huset er rigtigt placeret).
Dernæst skal man finde ud af, om det er muligt at tilslutte et solfangeranlæg til det eksisterende varmesystem man bruger i huset.
Man bør også tage højde for, at det ikke er hele året, man kan klare sig udelukkende ved hjælp af sin solfanger, selvom der arbejdes på at udvikle en, der er effektiv nok. Det er altså nødvendigt med en supplerende energikilde.
Hvis man har besluttet sig for at anskaffe sig et solfangeranlæg, bør man regne med at skulle bruge 1-1,5 m² solfanger pr. person, hvis solfangeren vender mod syd og har en optimal hælning fra vandret. Så til en gennemsnitsfamilie på 4 personer, skal man regne med en solfanger på 4-6 m², og da prisen i øjeblikket ligger på omkring 4000 kr. pr/m², alt afhængig af materiale og kvalitet, kommer prisen til at ligge mellem 16000 kr. og 24000 kr. til anskaffelse af et anlæg, hvor man skal tænke på, at en anden energikilde stadig er nødvendig. Hvis familien vælger at anskaffe 6 m², vil de kunne spare omkring 400 liter olie på et år, når man går ud fra at hver person bruger 50 liter vand pr. døgn.
Om sommeren dækker solfangeren tæt på 100% af energibehovet næsten uanset vejret, og når vinteren er medregnet, ligger solfangeren på omkring 50-70% dækning af det samlede energibehov på et år.

Fordele og Ulemper