Siden er opdelt på følgende måde.
Hvad er en fusion
Fusion er, når man får 2 atomer til at smelte sammen, og danne et nyt stof. Problemet ved at lave en fusion er, at det
kræver, at der er mindst 10 millioner grader Kelvin. To protoner (brintkerner), kan ikke gå sammen, fordi de begge er
positive, men hvis man tilfører atomkernerne en masse enrgi i form af varme. Atomerne er også i en plasma-fase, og det gør også, at
fusionen kan finde sted, da partiklerne flyder rundt i en "suppe". Det stof, man anvender til den mest almindelige fusion, er hydrogen (brint), som bliver til helium.
Fusion på stjerner
En stjerne udsender lys, fordi der bliver frigjort energi. Denne energi fremkommer ved at masse bliver omdannet
direkte til energi efter Einsteins formel E = m*c2 (se atomkraft for grundigere forklaring).
Der bliver altså på denne måde frigivet en masse energi.
En stjerne består af brint, helium og metaller. Hvis en stjerne er ung, består den hovedsageligt af brint.
Jo ældre den bliver, jo mere helium kommer der.
Den første fusion der finder sted på en stjerne, er den såkaldte pp-fusion:
Pp-fusionen foregår ved omkring 10 millioner grader Kelvin og der bliver kun brugt brint til denne proces. Således ser reaktionen ud:
2H = He + energi.
Når det noget af brinten er forvandlet til ren energi, består stjernen stadig hovedsageligt af brint, men bestandelen af helium er vokset.
Den næste fusion der skal finde sted, er den såkaldte CNO-fusion. En CNO-fusion foregår, ligesom pp-fusionen, med brint og
helium, som hovedingredienserne. Kulstof, kvælstof og ilt (CNO), er blot katalysatorer, som bevirker, at processen forløber hurtigere,
og brinten, der er tilbage, nemmere bliver omdannet. CNO-fusionen kræver at der er 16 millioner grader Kelvin, men det er ikke noget problem
(pga. trykket af massen).
Når al brinten er brugt op, består den resterende del overvejende af helium. En fusion af helium, den såkaldte Triblealfa-fusion (den hedder triblealfa, fordi der skal
3 heliumkerner (alfa-partikler) til fusionen). Triblealfa-fusionen, kræver meget energi for at finde sted, altså en meget høj temperatur, ca. 100 millioner grader Kelvin.
En så høj temperatur, er stjernen ikke, så derfor bliver der i en periode ikke dannet noget energi. Da der ikke er lige så
meget energi, vil stjernen "falde sammen", dentiteten stiger derved og der bliver så varmt, at triblealfa-fusionen kan finde sted.
Sådan vil man kunne anvende fusion.
Man prøver stadig den dag i dag, at finde ud af at udnytte den energi der kommer fra en fusion. Det er
indlysende at man vil bruge pp-fusionen, da det er den, som kræver de laveste temperaturer. Men ikke engang denne form for
fusion, har vi været i stand til at fordelagtiggøre til energifremskaffelse. Problemet ved fusion er, at man ikke har fået mere energi
ud af den, end man har puttet i den. Det kræver altså for meget energi at opvarme og opbevare plasmaen, end der kommer ud af fusionen.
Hvis det en dag skulle lykkes at udnytte fusion, så der kommer et energioverskud, ville vi skulle opbevare plasmaen i et magnetfelt
flyvende over Jorden, pga. de høje temperaturer.
Udsigterne til fusionsdrevne biler eller kraftværker, er lange, da vores teknologi er alt for dårlig. Men alligevel prøver man, da fusionsprocesserne er utrolig energirige.